Få en familieven

HVEM kan få en familieven fra HOME-START?

  • Alle familier med mindst et barn under skolealderen kan få en familieven,
    hvis vi har en frivillig i området
  • Familier, der selv ønsker det – HOME-STARTs støtte er frivillig
  • Forældre med små børn, som mangler familie eller netværk
  • Enlige forældre, flerlinge-familier, familier med syge eller handicappede børn
    eller med sygdom og handicap i den nærmeste familie

HVAD tilbyder HOME-START?

  • En familieven, som den lokale koordinator har valgt ud fra dine ønsker og behov
  • Et besøg af en familieven i hjemmet minimum to timer én gang om ugen
    i et halvt år, eller så længe der er behov for det
  • Et par hjælpende hænder til praktiske gøremål, eller én at tale med om glæder og sorger
  • Kontakt med en erfaren person, som enten selv er forælder eller har erfaring med familier og børn
  • Et frikvarter i hverdagen
  • Fortrolighed, nærvær, netværk – og mange gange også venskab

HVORDAN foregår samarbejdet mellem familien og HOME-START?

  • Du bestemmer selv, om du vil have en frivillig familieven – ingen andre kan kræve det
  • Du aftaler med koordinatoren og familievennen, hvad du har brug for
  • Du kan stole på, at der er fortrolighed mellem dig og den frivillige
  • Alle familievenner har gennemgået et 20 timer langt forberedelseskursus
  • Du kan selv blive familieven, når du på et tidspunkt får overskud og lyst

HVORDAN kommer vi i gang?

Hvis I som familie gerne vil have hjælp af en familieven, så kontakt vores koordinator Rikke Okkels. Hun vil snakke med jer om, hvad netop I har brug for hjælp til. Vi arbejder hårdt på, at det skal være det rigtige match mellem familie og familieven, og derfor kan der være ventetid.